Complete Works of Henrik Ibsen (587 page)

BOOK: Complete Works of Henrik Ibsen
2.58Mb size Format: txt, pdf, ePub
 

(han og fruen går ud gennem døren til venstre i baggrunden.)

 

BYFOGDEN
(ryster betænkelig på hodet)
.

 

Nu har han gjort hende gal også.

 

FJERDE AKT

 

(En stor gammeldags sal i skibskaptejn Horsters hus. En åben fløjdør i baggrunden fører til et forværelse. På den venstre langvæg er tre vinduer; midt på den modsatte væg er hensat en forhøjning og på den et lidet bord med to lys, vandkaraffel, et glas og en klokke. Salen er forøvrigt oplyst med lampetter mellem vinduerne. Til venstre i forgrunden står et bord med lys på og en stol. Forrest til højre er en dør og ved denne et par stole.)

 

(Stor forsamling af byens borgere af alle stænder. Enkelte kvinder og nogle skolegutter ses blandt mængden. Flere og flere mennesker strømmer efterhånden ind fra baggrunden, så at salen fyldes.)

 

EN BORGER
(til en anden, som han støder på)
.

 

Er du også her ikveld, Lamstad?

 

DEN TILTALTE.
Jeg er med ved alle folkemøder, jeg.

 

EN HOSSTÅENDE.
De har da vel ta’t pibe med, véd jeg?

 

DEN ANDEN BORGER.
Jagu’ har jeg da det. Har ikke De?

 

DEN TREDJE.
Jo da. Og skipper Evensen vilde ta’ med sig en svær diger lur, sa’ han.

 

DEN ANDEN BORGER.
Han er god, Evensen.

 

(Latter i klyngen.)

 

EN FJERDE BORGER
(kommer til)
.

 

Hør, sig mig, hvad er det for noget, som skal gå for sig her ikveld?

 

DEN ANDEN BORGER.
Det er jo doktor Stockmann, som vil holde et foredrag imod byfogden.

 

DEN NYKOMNE.
Men byfogden er jo hans bror.

 

DEN FØRSTE BORGER.
Det er det samme; doktor Stockmann er ikke ræd, han.

 

DEN TREDJE BORGER.
Men han har jo uret; det stod i „Folkebudet”.

 

DEN ANDEN BORGER.
Ja, han må visst ha’ uret dennegang; for de vilde ikke låne ham sal hverken i husejerforeningen eller i borgerklubben.

 

DEN FØRSTE BORGER.
Ikke engang badesalen kunde han få overladt.

 

DEN ANDEN.
Nej, det kan du vel vide.

 

EN MAND
(i en anden klynge)
.

 

Hvem skal en nu holde med i denne her sagen, De?

 

EN ANDEN MAND
(sammesteds)
.

 

Bare pas på bogtrykker Aslaksen, og gør, som han gør.

 

BILLING
(med en mappe under armen, baner sig vej gennem mængden)
.

 

Om forladelse, mine herrer! Måtte jeg kanske få slippe frem? Jeg skal referere for „Folkebudet”. Tusend tak!

 

(han sætter sig ved bordet til venstre.)

 

EN ARBEJDER.
Hvem var han der?

 

EN ANDEN ARBEJDER.
Kender du ikke han da? Det er jo den Billingen, som går for Aslaksens avis.

 

(Skibskaptejn Horster fører fru Stockmann og Petra ind gennem døren til højre i forgrunden. Ejlif og Morten følger med dem.)

 

HORSTER.
Her havde jeg tænkt familjen kunde sidde; en slipper så nemt ud her, om der skulde komme noget på.

 

FRU STOCKMANN.
Tror De da her blir allarm?

 

HORSTER.
En kan aldrig vide –; mellem så mange mennesker –. Men sæt De Dem ganske rolig.

 

FRU STOCKMANN
(sætter sig)
.

 

Hvor det var snildt af Dem, at De tilbød Stockmann salen.

 

HORSTER.
Når ingen anden vilde, så –

 

PETRA
(som også har sat sig)
.

 

Og modigt var det også, Horster.

 

HORSTER.
Å, der skulde nu ikke så stort mod til det, synes jeg.

 

(Redaktør Hovstad og bogtrykker Aslaksen kommer samtidigt men hver for sig fremover gennem mængden.)

 

ASLAKSEN
(går hen til Horster)
.

 

Er ikke doktoren kommet endnu?

 

HORSTER.
Han venter derinde.

 

(Bevægelse oppe ved døren i baggrunden.)

 

HOVSTAD
(til Billing)
.

 

Der har vi byfogden. Ser De!

 

BILLING.
Ja, Gud døde mig, møder han ikke frem alligevel!

 

(Byfogd Stockmann baner sig med lempe vej mellem de forsamlede, hilser høfligt og stiller sig ved væggen til venstre. Lidt efter kommer doktor Stockmann ind gennem døren til højre i forgrunden. Han er sortklædt, i frakke, med hvidt halstørklæde. Enkelte klapper usikkert, men mødes af en dæmpet hyssen. Det blir stille.)

 

DOKTOR STOCKMANN
(halvhøjt)
.

 

Hvorledes har du det, Katrine?

 

FRU STOCKMANN.
Jo, jeg har det godt.
(sagtere.)
Bliv nu endelig ikke hidsig, Tomas.

 

DOKTOR STOCKMANN.
Å, jeg véd nok at styre mig, du.
(ser på sit ur, stiger op på forhøjningen og bukker.)
Klokken er et kvarter over, – og så vil jeg da begynde –

 

(tar sit manuskript frem.)

 

ASLAKSEN.
Først må der vel vælges en ordstyrer.

 

DOKTOR STOCKMANN.
Nej; det er sletikke nødvendigt.

 

NOGLE HERRER
(råber)
.

 

Jo, jo!

 

BYFOGDEN.
Jeg skulde også formene, at der bør vælges en dirigent.

 

DOKTOR STOCKMANN.
Men jeg har tillyst dette møde for at holde et foredrag, Peter!

 

BYFOGDEN.
Badelægens foredrag turde muligens gi’ anledning til divergerende opinionsytringer.

 

FLERE STEMMER
(fra mængden)
.

 

En ordstyrer! En dirigent!

 

HOVSTAD.
Den almene borgervilje synes at kræve en ordstyrer.

 

DOKTOR STOCKMANN
(behersket)
.

 

Nu godt og vel; lad borgerviljen få sin vilje da.

 

ASLAKSEN.
Skulde ikke herr byfogden ville påtage sig det hverv?

 

TRE HERRER
(klapper)
.

 

Bravo! Bravo!

 

BYFOGDEN.
Af flere letforstålige grunde må jeg undslå mig. Men heldigvis har vi i vor midte en mand, som jeg tror alle kan akceptere. Jeg sigter til formanden i husejerforeningen, herr bogtrykker Aslaksen.

 

MANGE STEMMER.
Ja, ja! Aslaksen leve! Hurra for Aslaksen!

 

DOKTOR STOCKMANN
(tar sit manuskript og går ned fra forhøjningen)
.

 

ASLAKSEN.
Når mine medborgeres tillid kalder mig, så skal jeg ikke være uvillig –

 

(Håndklap og bifaldsråb. Aslaksen stiger op på forhøjningen.)

 

BILLING
(skriver)
.

 

Altså – „herr bogtrykker Aslaksen valgt med akklamation –”

 

ASLAKSEN.
Og da jeg nu står på denne plads, må jeg få lov til at sige et par kortfattede ord. Jeg er en stilfærdig og fredsommelig mand, som holder på besindig moderation og på – og på moderat besindighed; det véd hver og en, som kender mig.

 

MANGE RØSTER.
Ja! Ja da, Aslaksen!

 

ASLAKSEN.
Jeg har i livets og erfaringens skole lært, at mådehold er den dyd, som båder en statsborger bedst –

 

BYFOGDEN.
Hør!

 

ASLAKSEN.
– og at sindighed og mådehold er det, som samfundet er bedst tjent med også. Jeg skulde derfor henstille til den agtede medborger, som har kaldt mødet sammen, at han beflitter sig på at holde sig indenfor mådeholdets grænser.

 

EN MAND
(oppe ved døren)
.

 

Mådeholdsforeningens skål!

 

EN STEMME.
Fy for fan’ da!

 

MANGE.
Hys, hys!

 

ASLAKSEN.
Ingen afbrydelser, mine herrer! – Er der nogen, som forlanger ordet?

 

BYFOGDEN.
Herr dirigent!

 

ASLAKSEN.
Herr byfogd Stockmann har ordet.

 

BYFOGDEN.
I betragtning af det nære slægtskabsforhold, jeg, som formentlig bekendt, står i til den fungerende badelæge, skulde jeg helst ønsket, ikke at ytre mig her iaften. Men min stilling til badeanstalten og hensynet til byens allervigtigste interesser tvinger mig til at fremsætte et forslag. Jeg tør vel supponere, at ikke en eneste af de her tilstedeværende borgere finder det ønskeligt, at upålidelige og overdrevne fremstillinger af badets og byens sanitære forholde spredes ud i videre kredse.

 

MANGE STEMMER.
Nej, nej, nej! Ikke det! Vi protesterer!

 

BYFOGDEN.
Jeg vil derfor foreslå, at forsamlingen ikke tilsteder badelægen at oplæse eller foredrage sin fremstilling af sagen.

 

DOKTOR STOCKMANN
(opbrusende)
.

 

Ikke tilsteder –! Hvad for noget!

 

FRU STOCKMANN
(hoster)
.

 

Hm – hm!

 

DOKTOR STOCKMANN
(fatter sig)
.

 

Nå; ikke tilsteder altså.

 

BYFOGDEN.
Jeg har i min redegørelse i „Folkebudet” gjort almenheden bekendt med de væsentligste fakta, så alle velsindede borgere med lethed kan opgøre sin dom. Man vil deraf se, at badelægens forslag, – foruden et mistillidsvotum imod stedets ledende mænd, – i grunden går ud på at påbyrde byens skattepligtige indvånere en ufornøden udgift af mindst hundrede tusend kroner.

 

(Uvilje og nogle piber.)

 

ASLAKSEN
(ringer med klokken)
.

 

Silentium, mine herrer! Jeg må få lov at støtte byfogdens forslag. Det er også min mening, at doktorens agitation har en bagtanke. Han taler om badet; men det er en revolution, han efterstræber; han vil lægge styrelsen over i andre hænder. Ingen tviler om doktorens redelige hensigter; Gud bevares, dem kan der ikke være to meninger om. Jeg er også en ven af folkeligt selvstyre, når det bare ikke falder for dyrt for skatteborgerne. Men det vilde bli’ tilfældet her; og derfor så –; nej Guds død – med forlov – om jeg kan være med doktor Stockmann dennegang. En kan også købe guld for dyrt; det er nu min mening.

 

(Livlig tilslutning fra alle sider.)

 

HOVSTAD.
Også jeg føler mig opfordret til at gøre rede for min stilling. Doktor Stockmanns agitation lod til at vinde adskillig stemning for sig i førstningen, og jeg støtted den så upartisk jeg kunde. Men så kom vi undervejr med, at vi havde ladt os vildlede af en falsk fremstilling –

 

DOKTOR STOCKMANN.
Falsk –!

 

HOVSTAD.
En mindre pålidelig fremstilling da. Byfogdens redegørelse har påvist det. Jeg håber, ingen her på stedet mistænker mit liberale sindelag; „Folkebudets” holdning i de store politiske spørsmål er vel kendt af enhver. Men jeg har af erfarne og sindige mænd lært, at i rent lokale sager bør et blad gå frem med en viss varsomhed.

 

ASLAKSEN.
Fuldkommen enig med taleren.

Other books

A Case for Love by Kaye Dacus
A Wicked Deception by Tanner, Margaret
A Highlander’s Homecoming by MELISSA MAYHUE
The Ghost Belonged to Me by Richard Peck
Three Heroes by Beverley, Jo
When a Secret Kills by Lynette Eason
Love at Any Cost by Julie Lessman
LetMeWatchYou by Emma Hillman