Billionaire Alpha Romance: The Proposal (Mature Gentlemen Book 2) (81 page)

Han ønskede faktisk at gå på jagt safari med Shirlee, men hun havde insisteret på et besøg i et spil park i stedet. Han havde givet i, noget han ikke kunne lide at huske. Hans venner havde lavet ribald bemærkninger om, hvor ord som "henpecked", "Hin Vordende Sod and So." Han havde haft til hensigt at Shirlee op over det, men han var ikke sikker på han ville finde en erstatning. Han var ikke fysisk tiltrækkende; han kunne ikke overbevise sig selv. Han var, for at sige det mildt, pudgy. Han var stærk nok; hans jagt havde givet ham en rimelig muskulatur, men der var ikke noget som sådan, han så på omslaget af mænds sundhed, som han kiggede på hver måned på stativet på apotek, men aldrig overtalt sig selv til at købe. Eller var særligt intelligente. Han var ikke dum, men ingen pige ville blive tiltrukket af hans genialitet. Han kan være charmerende og var godt selskab i grupper, men ansigt til ansigt med en pige, han var lidt tongue-tied, mangler selvtillid til at være flydende. Alt i alt, at han følte sig heldig at have fanget Shirlee og har vægret at give hende op.

Kapitel 5 Ændring af spillested

Dag fly til Lusaka gik problemfrit. Shirlee og Brad var en smule akavet med hinanden på grund af hændelsen om aftenen før, men begge gjorde et forsøg på at glatte tingene igennem - mere eller mindre succesfuldt. 

Lusaka Lufthavn, deres første erfaringer i Afrika viste dem Afrika når det er værst: dampende hede, overvældende støj, og det syntes at amerikanske øjne, totalt kaos. Der var ingen skilte overalt. Hvis du tilhører en mundtlig kultur, du enten se at se, hvor andre folk eller spørge om vej, men Brad og Shirlee gjorde ikke. Brad var af "rigtige mænd don't ask" overtalelse og Shirlee var for bange for at tage teten. Heldigvis er Central African Safaris havde en Lusaka-repræsentant for netop det problem, de havde, men desværre havde han blev fanget i Lusaka er skrækkelige trafik og ikke ankom før hans anklager blev grundigt afskrækket. Da de så hans Tegn med deres navne på det, de nåede til det med hast, Brad påtager sig bort fra nogen, der var så uheldige at komme i vejen. "Hvor helvede har du været?" Han snerrede. Den Centralafrikanske repræsentant, vant til turister af brads type var man gjorde, så undskyldende og administreres med en lethed til at udjævne brads med fjer. Han førte dem til indvandring og derefter til bagage. Sækkene blev transporteret i lagerbeholdning vogne, og der var et par urolige øjeblikke, fordi hverken Shirlee eller Brad kunne se deres, men inden længe deres tasker ud og den Central Afrikanske rep hjalp med at bære dem, da der ingen vogne, til reception på deres fly til Mfuwe. Heldigvis havde de ikke til at vente længe, og rep's muntre snak ganske godt gengivet deres fred.

Når Shirlee så flyet de rejste med, en aldrende to propel fire pladser, hun ombæringer synligt og tog Brad's side. Brad var selv ikke alt for sikker på, at han ønskede at flyve på, men formåede at berolige Shirlee med en sikkerhed, som han ikke følte. Det rep, forventer deres reaktion i 1904 og forsikrede dem om, at der på ti år aldrig havde været ude for et uheld. Piloten lignede en teenager, som ikke var hjælpsomme, men hans absolutte sikkerhed var, og han fortalte dem, at vejret var perfekt, så flyvningen vil være glat.

Ja, sådan var det. Efter et par minutter af ubehag, Shirlee formået at slappe af og kigge ud af vinduet på landskabet ikke langt under dem. Selv i Midtvesten, hun havde aldrig set en natur så blottet for menneskelig beboelse. De fløj over et par marker nær Lusaka, men der var ikke andet end træer og en lejlighedsvis kørsel. Shirlee bemærkede, at det virkede øde, men Brad bemærkede, at det ville være fantastisk til jagt.

Da de begyndte deres nedstigning i Mfuwe, de krydsede floden Luwangwa, rød brun og flettet i mange kanaler. Piloten peger på hvad der lignede mørke brun sten i floden og puttes i "flodheste" Shirlee fik ikke, hvad han sagde, men da hun kiggede nærmere kunne hun se, at klipperne var faktisk bevæger sig omkring og gættet hvad de var. Hun var begejstret, og alle hendes bekymringer bag hende, hun blev arkiveret med iver for at være fordelt mellem dem.

Mfuwe airport bestod af to skure, med påskriften "told" og "indvandring" men mindst, Shirlee syntes, at det var klart, hvor de skulle gå. Formaliteterne var meget afslappet og embedsmænd hilste dem hjerteligt velkommen. Så snart de var færdige, en høj afrikansk hilste dem og præsenterede sig som "velsignelser". Han var klædt i en sort safari suit: a loose kortærmede trøje og meget korte shorts. Han var iført sko af uslebne beige ruskind uden strømper, som Brad og Shirlee lærte snart var en næsten universel mode i Zambia. Arme og ben, som hans dragt var muskuløs, hårløse og dyb brun.

Shirlee tog ham straks, ikke mindst fordi han mindede hende meget for Harry. Brad vakt harme hos flere steg øjeblikkeligt, så følte han en maskulin trussel. Fysisk er han var ingen match for velsignelser; ej heller kan han matche velsignelser er nemt elskværdighed og charme. Derfor var han vrissent, pinligt Shirlee som forsøgte at råde bod på det ved at være ekstra venlige. Det var ikke en lovende begyndelse.

Velsignelser fra lange erfaring, vidste nøjagtigt, hvad der foregik, og hvordan man takler det. Han sukkede indvendigt. Hans kærlighed til safari afhænger helt af hvilken type klienter, og denne ene ser ikke lovende ud. De fire andre medlemmer af partiet, som var ankommet i bil, var hvide zimbabwere, lært fra fødslen, at de var overlegne i forhold til sorte, og uden at være åbenlyst offensiv havde gjort det klart, hvad de synes om dem. De var alle skolens venner under en belønning for at have passeret ud af gymnasiet. Utvivlsomt ville de tro de vidste alt, hvad der var at vide om afrikansk vildt, hvilket var et problem for velsignelser, som indeholdt en masse lærerige talestrøm til klienterne, da der ikke var noget at se. Han kunne beskæftige sig med dem, men det var et forsøg. Ikke nok med det, med kun én kvinde i partiet, velsignelser så store forhåbninger for seksuel dalliance, hvilket ofte oplivet guide fritiden. Han fandt Shirlee ganske attraktiv, men med sin mand, så hun som et hulepindsvin, det ville være meget vanskeligt at drage fordel af dette.

Han indvarslede Shirlee og Brad i det åbne safari køretøj med sin lagdelte sæder og lærred baldakin, og de kørte til Thornicroft campingpladsen, som var smukt beliggende langs den østlige bred af floden i en fjerntliggende sted nord for indgangen til parken.

Kapitel 6  UDEKAMPEN

Luwangwa Nationalpark, måske den bedste af alle sydafrikanske dyreparker omfattede store flodslette af Luwangwa flod, som dannede den vestlige grænse af parken. Den eneste adgang til parken var en bro over floden - perfekt for turister, der var altid en panorama fuld af dyr - flodheste, krokodiller, vandbøfler og andre planteædere, så snart de er kommet ind i parken. Shirlee var fortryllet påpeger forskellige dyr til Brad, og bede velsignelse hvad de var. Brad var glade, men savnet hans riffel; der var bogstaveligt talt snesevis af nemme skud. Klogt, men han undlod at nævne, at Shirlee.

Når over floden på vej til lejren, så de en familie af elefanter med flere helt små spædbørn, der krydsede vejen foran dem på deres måde at drikke på river, magiske i det gyldne lys af eftermiddagssolen.

På lejren, velsignelser, efter at hjælpe dem ud af safari køretøj og indsamle hans riffel fra holderen i bilen, ledte dem til deres telt, som ligger på et betongulv og herunder et badeværelse, der var en open air brusebad med udsigt over floden, men lukket på de andre tre sider af privatlivet. Velsignelser, når de funktioner i teltet, fortalte dem, at der vil være drinks i la kabinet i ca. en halv time. Han fortalte dem, at de kunne gå frit rundt i lejren i løbet af dagen, men advarede dem om, at de skulle være opmærksomme på, at det ikke var indhegnet, så de skal holde deres øjne ud til game vandre omkring. Han havde forsikret dem om, at det farlige spil stort set aldrig ind i lejren, undtagen om natten.

Shirlee og Brad sprængbomber og skiftet tøj. Det var tydeligt, at Brad antog, at de ville komme til at leve som ægtepar, sove i tilstødende senge, at hans lange cølibat ville være udløbet, og Shirlee kunne virkelig ikke tænke på nogen måde at afslå. Han kom hende i brusebad, men nøjedes med du sæber hende over, en aktivitet han og hun sig ekstremt erotisk, men aftalt med shirlee når hun opfordrede ham til at vente, til de havde mere tid.

Middagen var ikke en behagelig oplevelse, bortset fra maden, der var fremragende. De fire zimbabwere introducerede sig selv og derefter underviste næsten udelukkende mellem dem, undtagen 330aggressiv kigger på shirlee og negative kommentarer om Amerika, naturligvis indirekte er rettet til shirlee og Brad. Hverken Regnjakke eller Brad beholdt deres navne, heller ikke følt nogen trang til at. Brad, som sædvanlig når konfronteret med selvsikker mænd, sank i dystert non-responsiveness undtagen monosyllabic svar på spørgsmål rettet direkte mod ham. Shirlee trods selv, kunne ikke holde sine øjne fra velsignelser. Hver centimeter af ham, syntes det, fra hans strålende øjne og strålende hvide tænder, begge markeret med sin mørke hudfarve og store bule i hans shorts og muskuløse lår under den hjembragte foruroligende minder om Harry. Da ingen men velsignelser virkede interesseret i samtale med hende, hun havde egentlig ikke noget valg for at snakke med ham. Han, mens vi forsøgte forgæves at gøre samtalen, havde intet andet valg end at tale om primært Shirlee fremhæver beretninger om hans liv som et spil og quizzer hende om hendes liv. I løbet af samtalen han efterhånden følte sig tiltrukket af hendes personlighed såvel som hendes krop, og undrede mig over, hvorfor i alverden hun forlovet med Brad. Jo, hun kunne have gjort det bedre. Hendes vægt på hendes straitlaced liv var lidt frastødende, men velsignelser havde kendt lignende klienter, for hvem den afrikanske bush bragte adfærd, de aldrig ville have befundet sig i hjemme. Han fangede den elektriske stemning mellem dem trods Shirlee's forsøg på at skjule dem, og spekulerede på, om noget kan opstå ud af dem at gøre safari mere interessant både for ham, og han håbede, hende. Svinkeærinder porcupine ved siden af hende ville tage meget forsigtig manøvrering, men udfordringen ville i sig selv være underholdende. 

Som et åbningsnummer, han henkastet nævnte camp swimmingpool, beliggende med udsigt over floden kan give en velkommen aflastning fra den brændende middagsheden under deres lange 12.00 hvileperiode, og glædede sig over, Shirlee virkede mere interesseret i det end Brad. Måske han kunne bygge videre på dette.

De Zimbabwere, som stadig det var dog reklamer måltidet avancerede, bortfaldt i reminiscing om nogle bush oplevelser de havde som unge, især jagt. To af dem havde arrangeret at "jagt" løver, der var blevet fremsat hertil - det såkaldte "dåse jagt." Susan perked op på det. Det lyder præcis som noget, han ville meget gerne gøre. Hans fantasier om en løve skin tæppe som et trofæ bragt den første animation af aftenen på hans ansigt, og han spurgte drengene om deres erfaringer. De har naturligvis understreget de primært ikke-eksisterende risici involveret, og hvor levende live de havde følt, når du gør det. Brad var henrykt og anmodede dem om navnene på de virksomheder, de havde brugt, og deres adresser.

Shirlee var rystet, men sagde ingenting. Hun havde accepteret, at Brad elskede jagt, men dræbte rådyr for fødevarer i de amerikanske skove, hvor der var en sag for nedslagtning var helt forskellig fra at dræbe storslåede spiselige dyr i den afrikanske bush. Tanken forfærdede hende. Hun blev glad når måltidet sluttede på grund af dette, men også fordi hendes velsignelser-induceret minder om Harry havde vækket hende og gjorde hende ivrige efter de møder, som hun vidste ville ske, så snart de nåede deres telt for natten.

Kapitel 7 Den første halvdel

Brad, som hun havde forventet, meget hurtigt når de var de eneste, der åbenbart forventede at gøre det samme. Da hun gjorde det, han styredes og preened, hans orgel allerede stiv og dunkende. Da hans krop blev langt fra som en græsk gud, eller endda Shirlee's personlige afrikansk gud, Shirlee undgik at se på ham. Når hun var bare, han tog hende i sine arme og smed hende på sengen. Hun insisterede på at han skulle slukke lyset, men så snart han havde modvilligt gjort det, han pressede hendes ben bredt med sine knæ, og kastede mig i hende. Shirlee havde forventet at en falsk skrig af smerte som man kunne forvente af en jomfru, men den pludselige angrebet gjorde hende græde uden at skille ad, og hvis Brad bemærkede det, accepterede han det og fortsatte op uden pause. Heldigvis Shirlee gjort klar af hendes øjne, og hun var godt i en voksende begejstring, når han pludselig nået sit klimaks, og eksplosion var overstået, hurtigt mistet pusten og trak sig tilbage og efterlod Shirlee flyver i luften.

Ydmyget og angerfuld, han sad op og sukkede, "Jeg er ked af det! Men jeg har ønsket at i månedsvis. Næste gang bliver bedre."

"Det er okay," svarede Shirlee sandfærdigt. "Det er bare første gang".

Men på trods af deres indsats, herunder kraftige hånd arbejde ved shirlee forekom det, at den anden gang ville gå nogen tid, måske endda den følgende aften. Brad hurtigt hægtet sig fra sengen og trampede ud af værelset til brusebad - ikke fordi han ønskede især bruser, men fordi det var den eneste måde han kunne få fra ved selv hvor tæt på tårer, han kunne finde. Shirlee lå på sengen og strøg hende indtil hun blev beroliget. Hun havde aldrig gjort det før, men hun havde læst om det, og alligevel var det en instinktiv reaktion på hendes tilstand af ophidselse. Da Brad tilbage, hun lå på hendes egen seng foregiver at være i søvn, og han kom hende lydløst, lettet over at han ikke behøvede at sige noget, fordi han kunne tænke på noget at sige.

Når de blev vækket ved daggry den næste morgen, så havde "morgen boner" og ønskede at gøre noget ved det, men Shirlee argumenteres præcist vil udvide sin modvilje mod, at der kun var tid til at klæde og snuppe en hurtig kop kaffe, før de tager af sted om morgenen gamedrive.

Når de fik selskab af fire groggy zimbabwere, de gennet ind i safari køretøj. De fire mennesker på vej mod de to bagerste rækker af sæder hvor højden gav marginalt bedre visninger forlader førersædet bag velsignelser til Brad og shirlee. Det passede velsignelser, fordi han mente, at det er sandsynligt, at de ville blive trætte af hans talestrøm, hvis ikke aktivt har været uenige i, hvad han sagde, hvilket var meget muligt.