Billionaire Alpha Romance: The Proposal (Mature Gentlemen Book 2) (85 page)

Hun fandt, at hun ikke kunne blive rasende med Jake, og alligevel havde hun kunne vise vrede på kvinden - at hore, at jesabel! Uden at være rasende, hun gik ud i køkkenet og fandt en saks, hvormed hun 8% kjoler og undertøj og en sort papirkurv taske med resterne og sko og overladt det til afhentning af affald. Af en eller anden grund hun ikke forstod, hun forlod sex legetøj i skuffen. Hun havde ingen intentioner om nogensinde at bruge dem - det er i hvert fald hvad hun fortalte selv - men de fascineret hende.

Da hun besluttede, at hun havde fundet det hele findes i Jake's lejlighed, hun begyndte at afvikle sengen og opdagede, at hun havde taget fejl. Gemt i hjørnet under sengen var en næsten fyldt med pornoblade. Jake? Pornografi? Det var utænkeligt. Det ville han ikke! Ikke når der var live sex findes, hvor der tydeligvis havde været. Men Måske, bare måske, før han havde fundet et levende køn eller, som hun foretrak at mene, at når han var imod at forråde Tasheka, kunne han have brugt den til ensomt tilfredshed.

Hun kiggede på en pornografisk magasin før og af nysgerrighed - det er i hvert fald hvad hun fortalte hende - hun begyndte at bladre i dem. Hendes første tanke var, at de var kedelige. De samme positioner igen og igen med forskellige kunstnere. Organerne var smuk, hun skulle nemlig mænds peniser ualmindelig lang og kvindernes bryster ekstraordinært store. Jake's penis havde været tilfredsstillende, men hun havde ingen anelse om, hvad der var normalt for mænds peniser. Han var den eneste hun nogensinde havde set. Et øjeblik hun forestillede sig hvordan det ville være at have sex med en mand, hvis penis var størrelsen på dem i magasinerne. Selvom hun følte hun det fortætning i bunden af hendes rygsøjle som var starten på vilje. Hun både kunne lide og ikke kunne lide det. Idéen slog hende, onani med porno mag? Hun havde aldrig bøjede sig så ringe. Men hun havde til, og hvis det er det, Jake havde gjort… Hvad er forskellige målestokke kan sauce for the goose. Og det er lang tid.

Da hun tænkte over dette i hendes sind, det pludselig slog hende, at nogle af parene afbildet i bladet var racemæssigt blandet. Det var endnu et lyn. Det var aldrig faldet hende at Jake's sydafrikanske renter kan være hvide. Hun prøvede at tænke, hvis hun havde fundet noget der gav hende en anelse, men hun havde ikke. Hvis dette var en film, tænkte hun, detektiven vil finde hår et eller andet sted - på mandens jakkesæt, eller i afløbet i badekarret. At lade denne tanke flytte hende til handling, hun minutiøst undersøgt passer i skabet men fandt intet. Hun kiggede på sien i badeværelset afløb og igen fundet noget. Hun mente, at den kriminalitet tekn i filmen ville fjerne drænene for at undersøge dem nærmere, men hun havde ingen værktøjer og alligevel besluttede, at hun ikke ønsker at kende sandheden, som dårligt. Hun havde lært så mange utrolige ting om den mand hun troede, hun vidste godt, at en anden blev ligegyldig. Men ideen var tilbage i hendes sind.

Kapitel 5 Nye begyndelser

Tasheka vidste, at hun måtte begynde at træffe beslutninger om hvad man skal have fragtet til Amerika, hvad man skal smide ud, og hvad du skal sende til velgørenhed. For at begynde, gjorde hun den nemmeste beslutning og sætte blade på smid bunken. Hun havde ikke lyst til at tænke over dem, endsige holde på dem. Tøjet var også let; hun havde ikke brug for mænds tøj. Hun ringede Hansie og modtog fra ham telefonnummeret til en velgørenhedsorganisation, og straks ringede til dem og bad om øjeblikkelig afhentning. De var villige til at indsamle, men var ikke særlig villig til at sige, hvornår de vil gøre det. Når Tasheka forklarede situationen, og beskrev mængden og kvaliteten, de ombestemte sig og lovet at være der i mindre end en time. Hun har indsamlet alle de tøj og smed dem i bunken nær døren til lejligheden.

Siden hun gik gennem køkkenet. Maden i køleskabet var slukket, så blev smidt ud øjeblikkeligt. Hun var ikke sikker på om det udstyr: køkkenredskaber, bestik og porcelæn og ringede Hansie igen for at finde ud af, om den tilhørte selskabet. Få et bekræftende svar var en stor lettelse - en beslutning taget af hendes hænder.

Hun tøvede i sengetøj, der var silke. Hun havde aldrig sovet på silke lagner. Det meget store og tykke håndklæder, fristende. Men pludselig bliver hun bare ønskede at komme af med næsten alt. Hun ønskede noget hjemme i Denver for at minde hende om dette sted. Hun har således gjort en enorm bunke ved siden af bunken af tøj og håbede den velgørende ønsker dem. Hun tænkte en af håndværkere kunne lide dem, så føjede dem til velgørenhed. Det efterlod kun papirer og dokumenter på sit skrivebord, og efter et øjebliks ubeslutsomhed, sex legetøj. Hun og hendes venner kunne fnise over dem. Alle ville være i hende, tænkte hun. Hvis ikke virksomheden vil poste dem.

Hendes arbejde er færdig, hun ønskede at komme tilbage til hendes hotel så hurtigt som muligt. Hun ringede Hansie at fortælle ham at hun var færdig ved lejligheden og ventede utålmodigt på ham og den velgørende at ankomme. Hun pludselig indså hun var famished, men der var ingen mad i lejligheden og hun vidste ikke, hvor de skulle finde nogen i nærheden. Til hendes lettelse, velgørenhed var så hurtig som de havde lovet og var yderst tilfredse med både tøj og sengetøj. Hansie ankom kort efter, og hun forlod lejligheden bag et andet blik. Hun forlader sin nye viden om Jake og hans liv i Sydafrika var ikke så let at lægge bag sig.

Da han satte hende på hotellet, Hansie tilbød at følge med hende til en sen frokost, men hun afslog. Hun ønskede at være alene. På hendes værelse, hun bestilte en hamburger og chips fra roomservice, og tog et kort brusebad før de leveres. Hun følte sig beskidt.

Fed og forfrisket, hun lå på sengen og gjorde status. Hun regnede med, at hun havde lært, at den mand, som hun troede hun kunne læses som en bog blev en helt anden person, end hun havde troet, at han var. Men så snart hun havde dannet den tanke, hun rettede den. Han havde ikke været helt anderledes. Denver Jake var ægte. Hun var overbevist om. Han havde elsket hende; de levede de i Denver var han hele vejen. Det var en farce. Men Afrika har ændret sig - ikke så meget om, hvad han var, men at lære ham nye ting om sig selv. Det var ikke en dårlig ting. Folk, der ikke ændrer blev forstenet. 

Det dårlige var, at han havde været bange for at fortælle, hvad han havde lært af hende og lære hende, hvad hun havde lært ham. At kede hende. Men hun kunne ikke bebrejde ham fuldt ud. Hun gjorde det svært. Han havde forsøgt at dele Afrika med hende, men hun havde nægtet, og han havde været i stand til at fortælle hende om det; han skulle vise hende. Hun kunne ligesom også godt forstå. Så nemt som han var i samtaler, der ikke rører hans inderste følelser, han havde altid været tongue-tied. Da de blev gift, og han førte hende om seksualundervisning, han havde aldrig sagt noget om det, han lige havde gjort det, og hun var meget taknemmelig. Nu posthumt, han igen havde vist hende nye ting.

Når hun kiggede på hendes liv, måtte hun indrømme, at det var meget kedelig - behagelig, men aldrig kedeligt. Hun havde ikke været kedeligt da hun var ung, hun bare lod sig blive kedeligt. Jake havde vist hende, at hendes liv ikke behøver at være kedelig. Det ville kræve mod, men hvad jo, hun havde at miste. Hvis hendes forsøg på at leve på en anden måde i Afrika var en fiasko, hvad så? Hun kunne gå tilbage til Denver klogere og bedre uddannede, men med det, vel.

Godt, tænkte hun, Tasheken kære, sig.  Der var ingen grund til, at hun ikke burde. Hun havde set nok på TV, at i en storby man kan ansætte folk til at spise middag sammen med dig. Og hvis hun spurgte receptionen mennesker, de kunne fortælle hende hvordan det skal gøres. Men hun vaklet og simuleret. Hun havde aldrig gjort noget lignende før. Endelig, at skrue op for hendes mod, hun løb ned til receptionen for at sætte hende i kontakt med nogen, hun kunne leje til at spise middag med.

"Du vil have en escort service, fru?" svarede manden ved skranken.

"Ja, du." Hun vidste, hvad de skulle, men i et øjeblik havde glemt.

"Meget godt, fru, jeg får den ene anbefaler vi kalder jer."

"Thank you very much".

Dér. Det havde været meget enkelt. En halv snes velkendte ord for at begynde et nyt liv. Hun næsten galede. Heldigvis var det kun et øjeblik, før telefonen ringede. Hvis det havde været længere, hendes mod måske er forsvundet. Kvinden i telefonen spurgte hende om, hvad hun ønskede. Svaret på dette var let. Derefter spurgte hun lidt sværere spørgsmål. "Du vil have en mandlig escort kun til aftensmad?"

"Ja, middag kun," sagde hun fast.

"Meget godt fru. Vil du have en sort, farvede eller hvide escort.?" Tasheka tøvede. Hun forstod, at i Afrika "farvede" betød blandet race; det var ikke problemet. Hun blev fristet til at spise middag sammen med en hvid mand, men besluttede så at var for stort et skridt at tage, da hendes første. "Black," sagde hun.

"Hvad alder er du tænker på?"

Himlen! Hun havde ingen anelse om! She stuttered, "moden", før hun havde virkelig besluttet, men da det var sagt, at hun troede, at det var det rigtige svar. Hun ønskede heller ikke en toy boy. Hun var overbevist om. [Og hvor, undrede hun havde udtrykket "toy boy" kommer fra? Hun havde ikke vidst, at hun kendte den.]

"Meget godt, fru. Og hvad tid vil du ham?"

Tasheka havde ikke tænkt over det. Det gik for hurtigt. "Det ved jeg ikke", siger hun.

"i Sydafrika, er den sædvanlige tid til aftensmad vil ligge mellem 7:00 og 8: 00. Skal vi sige, syv?"

"Det er fint." Kvinden tog derefter ned ad hendes navn og navnet på hotellet og derefter tilføjede, "Til middag kun at være fem hundrede Rand. Han vil bede om det på forhånd. Hvis du ønsker yderligere tjenester, vil der være et yderligere gebyr på r400".

Nej, jeg vil ikke." Efter Tasheka stillet telefonen, hun syntes, det havde været meget lettere, end hun havde troet, at det ville blive. De skal bruges til uvidende folk som mig, og hun kunne fortælle fra min accent, at jeg ikke var sydafrikanske.

Hun havde tid til en kort lur - hvis hun kunne sove. Men i virkeligheden, så snart hun lagde sig tilbage på sengen, hun sov. Det havde været en anstrengende dag. Da hun vågnede, var der tid til et bad. Hun rystet over hvad de skal bære, men til sidst besluttede det gjorde ikke den store forskel. Det er ham, der ved godkendelsen ikke hun trods alt. Da han ankom, havde hun næsten skiftet mening igen. Der var ingen grund til, at hun ikke kunne nøjes med at give ham penge og sende ham afsted.

Kapitel 6 Den første aften resten af livet

Da bankede det på døren og hun åbnede den, hendes tvivl flygtet. Han var en helt normal form - intet prangende eller outré. Hvad var hun forventer, at hun undrede sig, pastel jeans og guld smykker? Han var af middelhøjde og vægt. Hvor betryggende! Hun formodede, at receptionisten en eskorte skal agenturet er blevet uddannet i at gætte, hvad kunden ønskede. Hvis det er tilfældet, at hun var blevet godt uddannet. Pludselig indså hun, at hun havde holdt ham ved døren til temmelig længe og undskyldte, da hun inviterede ham ind.

"Det er helt OK. Jeg er en fuldkommen fremmed. Men jeg håber inden aftenen er forbi, så vil vi være venner.

Tasheka kiggede ham i øjnene og kunne lide hvad hun så. Hun så venlighed og medfølelse. Der blev grine linier ved hans øjne. Pludselig så hun hvad Jake havde fundet og troede hun kunne finde det. "Det håber jeg også," svarede hun.

"Det er en god start. Jeg er Salomon".

"Jeg Tasheka." De gav hinanden hånden og så Salomon spurgte, hvor hun ønskede at gå til middag. "Jeg er en fremmed i Jo'Burg. Du foreslår noget."

Hans første forslag blev restauranten havde hun været til med fire company mænd. "Jeg har været der. Et andet forslag? "

"Hvad finde af mad kan du lide?"

"skaldyr, måske."

"Du ved, Jo'Burg er ikke en god fisk og skaldyr. Alt er frosset. Hvad med Thai?"

Tasheka havde aldrig fået thaimad, men hendes dagsorden for natten var nye ting. "Det lyder godt".

"Der er en fantastisk Thai sted lige rundt om hjørnet her. Vi kunne gå".

"Det lyder perfekt."

"Kan du låne mig R500? Jeg glemte at gå til ATM, før jeg begav mig ud".

Og det var starten på en perfekt aften i byen. Tasheka fandt Solomon et meget sympatisk kammerat. Selvfølgelig vidste hun, at det var det, han var betalt for at være, men han var den første person, da hun forlod Denver, at hun kunne tale ærligt med, og hun fandt sig selv åbne op for ham om sin situation og sine nye opdagelser om Jake, og hendes beslutning om at bryde ud i nye retninger.

Når de kom tilbage til hendes hotel, spurgte han, "vil du have mig til at komme til en drink?"

Tasheka begyndte at sige, "Nej, tak." Men hun tænkte: Hvorfor ikke? Hvorfor egentlig ikke?  Så hun accepterede, at det var netop, hvad hun ønskede, og så snart de kom til hendes værelse, hun rakte ham 400 Rand, før han spurgte om det. "Tak," sagde han med et smil.

"Du er meget velkommen."

De bestilte drikkevarer fra roomservice, og sad på sofaen chatter mindelighed. For første gang Tasheka følte sig en smule utilpas. Hun havde aldrig været i denne situation før og vidste ikke, hvad de bor. Hun havde fået den idé, som i kommercielle seksuelle møder, kysse var tabu. Men hun var ikke sikker på. Men så troede hun, at han vidste. Det er delvist var hvad hun betalte for. Da drikkevarerne kom, tog han en tår, og derefter forsigtigt tog hendes glas fra hendes hånd, sæt den på sofabordet og lænede mig frem og gav hende et kys companionable, fjerne hendes tvivl på dette punkt og spurgte hende, om hun ønskede et hurtigt brusebad.

Når Tasheka sagde hun ville, han spurgte, om hun ville have noget imod, hvis han kom til hende. Det var en helt ny idé til Tasheka og Hun tøvede, men kun for et øjeblik. "overhovedet ikke! "