Billionaire Alpha Romance: The Proposal (Mature Gentlemen Book 2) (75 page)

Ud af sengen, og han fokuserede på hans løve, prøver at skifte. Efter et par minutter stod der, han var forvirret. Han kunne ikke bevæge sig. Han forsøgte igen, hans løve var tavs, magien var forsvundet. Han forsøgte for et godt tyve minutter og næsten brød ud i en sved, da han forsøgt at tvinge sig selv til at ændre.

Da jeg gik ud af badeværelset med et håndklæde viklet om hendes hår, Lissa kiggede nysgerrigt på ham.

"Jeg troede, du var sammen med mig?"

"Jeg kan ikke skifte." Jonas sagde, og følte sig forstyrret af situationen. For det første er han flyttet direkte og kunne ikke kontrollere det, nu kunne han ikke skifte, og kunne ikke få det til at ske.

"Jo, noget er i vejen for den. Eller måske, du ikke har lyst til at skifte." Lissa trak på skuldrene. "Hvorom alting er, tager et bad, gå på arbejde. Du vil være for sent, hvis du ikke travlt."

Jonas så på uret og nikkede, "kan vi tale om det når jeg kommer hjem fra arbejde i aften. Ikke at kunne flytte sig, når jeg ikke er normal, er det?"

Lissa fulgte ham ud på badeværelset for at svare ham da han stod i brusebadet. De talte, som han badede, men han var hurtig og på kun et par minutter og gik ind i sit værelse for at få klædt.

"Well, ligesom at skifte, når du ikke ønsker også, det er i samme ånd. Skift skal væsken, autentisk og naturligt. Hvis du kæmper med din vagt for hårdt, man kan også holde skift når du ønsker. Ligesom hvis du ikke kan styre det endnu, skal du skifte når instinkt tager over. Instinkt ikke at skiftet kan også forhindre dig i at være i kontrol. Det kan gå begge veje. Det er derfor, jeg foreslår, at du mener, at ferie med Amanda på sin afrikanske lodge." Lissa fortalte ham. Hun gik hen til sit klædeskab, hvor hun havde hængt noget tøj op og fandt nogle jeans og en tank top til at sætte på. "Jeg fik en ny rapportering job, og jeg har brug for at have en førerposition. Jeg har indtil fredag for at hjælpe dig, jeg skal gøre mit job nu, at jeg har en ny opgave."

"Jeg er ikke klar til at forlade," Jonas sagde, da han knappede hans skjorte. "skråskrift Lissa".

"Og jeg har brug for mit arbejde. Jeg har regninger at betale og alderspension kan putte penge i, så jeg kan trække mig tilbage." sagde Lissa og smilede til ham, "Du er nødt til at være god nok, og hvis ikke, har du en backup. Lad os lige se hvordan du gør i løbet af de næste par dage".

"Hvad sker der, hvis jeg ikke kan flytte sig på kommando?" Jonas spurgte hende, da han tog sine nøgler og pung og hans metro card, til at gøre sig klar til at gå i gang med arbejdet. Hans alarmen er nu kørende ved ham og advarede ham om, at han ville komme for sent.

"Så må vi gå herfra. Lige nu er fokus på de næste par dage, og lad os se hvad der sker. Gå din normale rutine. Jeg har tiltro til dig Jonas, bare have lidt selvtillid." Lissa fortalte ham, derefter gennet ham ud af døren, så han ville ikke savne hans tog.

Kapitel 4

I dag var fredag dagen lissa blev forladt. Hun havde lovet at holde længe nok til at sige farvel til ham efter arbejde inden for weekenden. Han havde været urolig hele dagen på sit kontor, ude af stand til at koncentrere sig. Han havde ikke forstået, hvor bekymret han var ved at være alene, før han havde fuld kontrol over hans skifter side.

Hun havde gjort et godt stykke arbejde ved at hjælpe ham med at fungere på et grundlæggende niveau, og ikke ødelægge hele sin lejlighed hver gang han skiftede på ulykken. Men nu havde han svært ved at styre den, når han ønskede at skifte til formålet. Det er som en løve i ham blev rode med ham, vise ham hvem der var boss. At menneskets natur ikke kunne trumfe det dyriske instinkt. Det var frustrerende, og han følte han kæmpede med sig selv. Det gjorde ham lidt skøre.

Han kom ind i metroen og toget var for det meste tomme. Det var bare ham og nogle gamle rasmus i slutningen, der lignede han havde bestået ud fra hvad der i papirpose, han holdt. En kvinde kom og rasmus rørte på sig. Hun stod af ved næste stop, så to af dem alene igen.

Jonas havde ryggen til manden, ikke giver ham nogen agt, da der pludselig var en kniv ind i ryggen.

"Giv mig dine penge og jeg vil ikke fæste dig" stemme fortalte ham, var det kunstnernavn Jokeren, som om han ikke bruger det ofte, og det stank af alkohol.

Jonas var målløs. Han gik derhen for hans tegnebog kravspecifikationerne. Hvorfor skal denne mand få sin tegnebog, eller hans penge? Han var beruset på et tog på udkig efter et let mål. Jonas var ikke et let mål. Ikke længere.

Han var en løve. Han kunne skifte. Han kunne rive denne mand, uden at få sved på panden. Forsøger at påkalde hans løve, han forsøgte at bruge det til at forsvare sig… og intet. Panik, Jonas kunne ikke forstå hvorfor hans løve var ikke lytter til ham. Hans liv var i fare og hans løve var skræmmende stille. Ingen magi og måber, intet. Hvad nytter det at være bagud, hvis han kunne ikke kontrollere det, når han havde brug for dem?

"Hørte du ikke høre mig; de dumme fucker? Giv mig din pung, eller jeg tager den og få dig et par liter blod lettere." sagde manden og stak ham hårdere med kniv, grave ud til spidsen i ryggen lige hårdt nok for Jonas at føle det skar hans hud.

"baglommen" Jonas endelig fortalte manden, føle sig komplet ydmyget. Han skulle være helt fantastisk og know Kung-Fu eller kunne dreje rundt og skifte luften og tage ham ned. Han burde have været i stand til at gøre noget udover at indse, at med en kniv presset mod hans nyre, alt, hvad han kunne gøre for at overleve blev udlevere sin tegnebog. Han følte sig totalt ydmyget af en mand, der lugtede som om han ikke havde badet i måneder.

Manden gled hans hånd i hans baglomme, og tog hans tegnebog, uden at kniven. Han flippede den åben, tog hans penge, og smækkede læderet ved hans fødder. Toget er standset, og Rasmus smuttede fra ham og ud af toget, bilen som andre mennesker gik på toget fuldstændig uvidende om hvad der lige skete for Jonas.

Bøjer sig for at tage sin pung, Jonas blev rasende indeni. Han skubbes forbi folk og fulgte den bums ud af toget. Han kunne ikke se ham, men han kunne stadig lugte ham. Det var hans næse trak ham i den retning han gik. Jonas følte, at han var på jagt eller jagt. Hans footfalls var tavs, og han flyttede med en stabil forbindelse. Han forfulgte sit bytte, der ønsker at finde en mand, som henvendte sig til ham og satte ham lige.

Efter duften, Jonas holdt hans øjne drejeligt gennem menneske mængden. Han så manden griner sammen med en anden, som han viste de regninger, han havde stjålet fra Jonas. Han pause midt i stride, med hans næsebor flaring. Latteren rungede i hans ører, så vrede og skam at flare og omfatte alle hans tanker. Jonas blev rød, hans puls op, og hans ånde hvisler mellem tænderne. Før han vidste hvad han gjorde, han flyttede. Foran alle menneskene i undergrundsbanen. Han slog sig ned på hans lår og stormede på bum. Løvens Brøl undslap hans hals som han kom på manden. Det hobo droppede cash, og sprang ud af den måde snævert mangler kattens kløer. Han kravlede væk fra lion. Jonas endelig genvandt sin følelse af, at det er en fejltagelse, han havde bare gjort.

Skrig begyndte at echo som folk løb i alle forskellige retninger, forsøger at slippe væk fra løven, som pludselig midt i en stærkt trafikerede område. Jonas sukkede indvendigt har hans vrede fordamper øjeblikkeligt. Det var den værste tid for hans lion at beslutte at komme ud. Han gik i panik, og han løb. Han boltet til nærmeste toilet bruger sit hoved butt døren åbnes på vid gab, og det var heldigvis tom. Det tog ham et par forsøger at skifte tilbage til sin menneskelige form. Endelig lykkes, han gemte sig i en bod. Hans tøj revet i hans vagt, han var nøgen og kold, mens han ventede på, at forsøge at finde ud af, hvordan vi skal komme ud af denne knibe. Til sidst, en person kom i at bruge toilettet, griner på en mobiltelefon.

"Undskyld, er der nogen måde jeg kan låne din telefon et øjeblik? Jeg blev røvet, og jeg bliver nødt til at spørge en ven, som kan bringe mig noget tøj," Jonas sagde, lyder pinligt berørt. "A hobo omgav mig i undergrundsbanen."

Teenage-dreng, som kom i stalden på pause, hvorefter de begyndte at grine hysterisk: "Ja, selvfølgelig dukker, hvad du har brug for. Han tog virkelig alt dit tøj?"

Jonas lied gennem hans tænder, "Tøj, pung, mobil, alt. Jeg er heldig at jeg nåede ind her før sin arrestation".

"ja, øh, lad mig komme ud af telefonen, og du kan låne den, et sekund." Drengen forklarede, at personen i sin telefon, hvorfor han var blevet hængt op og han ville kalde dem tilbage. Afleverer sin telefon over muren til Jonas, han ventede, mens Jonas kaldet Lissa.

"Hvad fanden foregår der?" spurgte hun, da hun tog telefonen. Hun havde lavet ham huske det kun i tilfælde af en nødsituation, men hun havde aldrig forventet, at han er nødt til at bruge den.

"Hør, det er kompliceret. Det er et røveri, og Rasmus. Kan du give mig noget tøj?" Han var helt flov over at skulle spørge.

Han lyttede til hendes udløses på ham i et par minutter, hvorefter hun endelig sagde, at hun var tilgengæld og hængt op på ham. Han gav telefonen tilbage i stalden, tak drengen.

En time senere, Lissa ankom med en bunke tøj. Hun bankede på døren til badeværelset og ventede på, at han kan nå og gribe ting. Han tog tøj på og gik en tur ud til lost and found. Han håbede måske nogen havde været så venlig at slå i sin pung og telefon og nøgler fra hans angriber tøj da han skiftede.

Han var heldig, at nogen havde slået dem ind og han var i stand til at kræve dem. Minus et par kreditkort. Han ville blive nødt til at aflyse det, da han kom hjem. Af alle de ting, der kunne have gået galt, vidste han, at et par manglende kreditkort var dog det mindste af hans problemer.

Lissa fulgte ham hjem og smækkede døren hårdt bag hende, når hun gik ind i sin lejlighed.

"Hvad fanden skete der?" Hun spurgte ham ligeud, krydser sine arme over brystet. "Er du klar over hvad du gjorde?"

"Jeg gjorde noget. Jeg blev røvet. Jeg prøvede at skifte midt i røveriet, der skete intet. Ved du, hvordan det er at føle sig fuldstændig hjælpeløse og vid, at du har magten til at stoppe det, men man kunne ikke?" Jonas var vred.

"Nej, det har jeg ikke, men jeg kan forestille mig, der bliver aflivet af gearskifteren for at være dumme i offentlige og en sikkerhedsrisiko. Du midt i en metro terminal foran hundredvis af mennesker. Da ingen så det store katte, de er nu rapporterer det som en stor hund, der lige har kørt gennem undergrundsbanen og forbløffet. Du var heldig, ingen blev billedet beviser da det skete så hurtigt." Lissa stak ham hårdt i brystet. "Du er ikke længere sikkert at være her længere. Du kan ikke være så mange mennesker, du har brug for at få dine gearskift under kontrol. Det er fuldstændig uacceptabelt."

Jonas stirrede på hende, men til sidst sukkede. "Du har ret. Det gør jeg."

"Godt. Så jeg kan ringe og fortælle hende at forvente dig?" spurgte hun ham, se på ham.

Jonas nikkede, og kiggede rundt i lokalet, og indser, at hendes tasker var pakket sammen og sad på sin sofa. Hun var på vej ud og at han skulle være alene. Hvis han ikke var stadig shell rystet af oplevelsen, ville han sandsynligvis have prøvet at bede hende om at blive, men han vidste det ikke var en god idé på dette tidspunkt.

"I'll text you alle oplysningerne, når jeg taler med Amanda om, hvad der videre skal ske. Okay?" Lissa fortalte ham da hun fik hendes tasker fra sin sofa. Hun omfavnede ham og gav ham et kys på kinden. "Jeg er ikke rigtig vred på dig J, jeg er bare bange. Du må ikke sige nej til dette. Du skal hen."

Jonas nikkede, endelig ved at blive klar over, at hun havde ret. Lige så meget som han ønskede at bo her, vidste han ikke, om han stadig havde ingen kontrol.

Hans tid med lissa var bittersød. Han vil savne hende, men han indså, at hans rejse for at gå en anden vej. Det var tid for ham at acceptere side skæbnen havde givet ham.

Han kaldte sit kontor næste dag og sagde sit job op. Han havde nok i sin opsparing og pension, for at finde ud af hans liv for de næste par år uden arbejde, hvis han var omhyggelig. Han var ikke rig, men han ville overleve, indtil han kunne lære at være Jonas, og en løve skifter på samme tid. Længe nok, så han kunne finde vej i samfundet igen.

En del af ham tænkte på om han nogensinde ville, eller hvis han selv ønsker at vende tilbage, når han havde smagt friheden.

Da han indså, at han ikke var så bange for fremtiden, da han har spist, han følte sig temmelig indhold når Lissa tekstede ham al den information om lejren et par dage senere. Han beordrede sine billetter, pakket tasker, og lader hans udlejer, hvad der ville ske. Han gav værten næsten et års leje upfront, for at holde lejligheden til ham og se hans ting, mens han var væk.

Han havde ingen kæledyr eller planter til at bekymre sig om. Så han var ikke alt for bekymrede over det bare sidder her og venter på at han kommer tilbage.

Den del, hvor han lidt bekymret, spekulerede på, om han ønskede at komme tilbage, når hans ferie var slut.

Beslutter han ikke ville bekymre sig om det, indtil tiden kom, lavede han et valg, blot at kigge frem en dag ad gangen. Han ville forsøge ikke at bekymre sig om fremtiden. Det er, hvad dette Afrika ferie var for.

Slutningen

Senior Sex slutter kl. 50

Af: Maurice Bedard

Prologue:

Tro er en smuk sofistikeret dame, hvem regnede med hun ville tilbringe resten af sit liv at læse bøger og godt tilrette med sin mand ser film på TV. Hun var altid seksuelt snerpede og selvom hende og Roger havde ikke haft sex i de sidste mange år har hun altid følt, at det kun var naturligt nok.